Asaa er en hyggelig lille by med ca. 1.200 indbyggere. Byen er placeret på den naturskønne østkyst og er omgivet af skov, vand og har den nok mest børnevenlige strand i Nordjylland.
I Asaa er der et mangfoldigt foreningsliv for alle aldre – du finder blandt andet fodbold, håndbold, badminton, billard, vinterbaderklub, skytteklub, standup paddleboard(SUP), dykkerklub og meget mere.
Man får meget bolig for pengene og vi har Brønderslev kommunes billigste varmeforsyning som tilmed er 95% grøn.