Asaa Junior- og Ungdomsklub

Asaa Junior og ungdomsklub

Asaa Junior og Ungdomsklub er en ungdomsklub under Brønderslev Ungdomsskole, som holder til på Ankervej 1, 9340 Asaa på 2. sal i skolens lokaler. Klubben er et fritidstilbud til unge fra 5. klasse til 18 år. Klubben giver unge et sted at mødes, og en mulighed for at hænge ud og hygge med venner – i trygge & nærværende rammer.
 
Klubben tilbyder aktiviteter som; biografaftener, svømmeture, gaming, diskotek, pool, bowling, lan-party og meget mere. Klubben vægter de unge højt, og giver derfor de unge mulighed for medbestemmelse og indflydelse på aktiviteter, indretning, indkøb m.m. ved en fælles spisning- og planlægningsaften.
 
Klubben er åben mandag og tirsdag aften fra 18.00-21.00.
 
Pris: 100 kr. for hele sæsonen.
 
Klubben har tilknyttet 4 ansatte, som de unge, forældre og interesserede på skift vil møde i klubbens åbningstid. De ansatte er hovedsageligt pædagogisk uddannede, og flere er lokale fra området, som alle arbejder og sætter fokus på at udvikle de unges:
 
1) Personlige og sociale kompetencer
2) Viden om sundhed (natur/miljø)
3) Refleksionskompetence
4) Integrationskompetence
 
Disse visioner for klubarbejde i Brønderslev Ungdomskole, kan du læse mere om på hjemmesiden: usbd.dk under ”junior og ungdomsklubber” ved at vælge ”Asaa Junior og Ungdomsklub”.
 
 
Tilmelding foregår på Brønderslev Ungdomsskoles hjemmeside:
https://usbd.dk/
 
 
Kontakt:
Klubleder: Morten Edelskov Ernst
Mail: asaaungdomsklub1@gmail.com
 
Ungdomsklubben på Facebook:
 
VELKOMMEN – VI SES I KLUBBEN, DIT FRISTED!